Page ID : 7793

Kunde
 PR Chokolade
Dato
 20.08.2014
Services:

Service 1, Service 2

Projekt URL
  Besøg online

Lad Sourzing se nærmere på dine behov

PR Chokolade

Case – PR Chokolade og sourzing i samarbejde om chokolade emballage

PR Chokolade A/S blev grundlagt i 1997. Virksomheden lægger vægt på gode råvarer, høj chokoladekvalitet og har med egne ord ”Danmarks bedste marcipan”. PR Chokolade fremstiller chokolade til specialforretninger og gavefirmaer, som lægger vægt på den høje kvalitet. Derudover laver virksomheden chokolade, marcipan og andre højkvalitetsprodukter indenfor nødder, lakrids og anden konfekture.

Den store vægt der lægges på kvalitetsråvarer afspejler sig i deres chokolade emballage. I 2010 ledte PR Chokolade efter en leverandør, der kunne levere emballage, der matchede den høje kvalitetschokolade og valget faldt på Sourzing.com. Vi leverer forskellige slags emballager til PR Chokolade, bl.a.:

Æsker i alle afskygninger
Gaveæsker
• Blistere til chokolade og kagekapsler
Papiremballage til kræmmerhuse
Metalemballage fx tindåser og tinæsker
Folieposer
• Gavebånd med og uden logo

Alle æsker, blister og foiler er naturligvis fødevaregodkendte i forhold til de europæiske standarder.

”Vi har brugt Sourzing.com som emballageleverandør siden 2010 og deres produkter lever til fulde op til vores krav om høj kvalitet. Sourzing.com har et virkelig bredt produktsortiment, som kan tilpasses vores produkter, lige som vi ønsker. Derfor er Sourzing.com blandt vores foretrukne leverandører af emballage i alle materialer”, udtaler ejer af PR Chokolade; Martin Brinch.


Specialfremstillede emballage til chokolade

Med en virksomhed der leverer så mange forskellige slags produkter som PR Chokolade gør, og til så mange forskellige sæsoner, skal der bruges et utal af forskellige slags emballager, der passer til produkt, årstid og de forskellige kunder. Til PR Chokolade fremstiller Sourzing.com æsker i alle farver, designs og print. Vi leverer æsker med forskellige print, hot foil, UV lak, prægninger osv.

Vi laver emballage til for PR Chokolades egne brands; Go Nuts, Cocoture og LAKRIDSERIET og vi producerer sæsonemballage til bl.a. påske, jul, mors dag osv.

”Hos Sourzing.com har vi fundet en leverandør med kreative kvalitetsløsninger. Sourzing.com har formået at sætte sig ind i vores produktsortiment og finde den mest optimale emballage til hvert enkelt produkt”, siger Martin Brinch.


Optimerede emballageløsninger

Hos Sourzing.com er noget af det vigtigste at finde optimerede emballageløsninger til vores kunder og PR Chokolade er ingen undtagelse. Mange af æskerne til enten chokolade, nødder eller andre lækre produkter er optimerede, så æskerne er færdigpakkede med blistere, indlæg osv. indeni allerede ved levering til PR Chokolade. Det gør det nemmere for PR Chokolade at anvende dem i deres produktion.

”Med løsninger som dem Sourzing.com leverer, optimerer vi vores produktion og sparer dermed både tid og penge, hvilket jo altid er vigtigt” siger Martin Brinch"


Sourzing.com er mere end bare en emballageleverandør

Når der skal nye produkter, og dermed nyt emballage til chokolade, på markedet hos PR Chokolade, sidder Sourzing.com med som sparringspartner helt fra starten. Sammen udvikles der skitser og design, udvælges materialer og udvikles prototyper. Hos Sourzing.com er vi med igennem konceptudviklingen indtil varerne står på lager hos PR Chokolade i Kolding.

”Typisk kommer Sourzing.com ind i et projekt når den første idé opstår og sammen udvikler vi konceptet indtil alle er tilfredse med koncept og produkter. Vi får ikke bare en standardemballage stukket i hænderne, men får derimod specialdesignet vores emballage, så den passer til lige netop vores produkt – og stadig til en konkurrencedygtig pris” fortæller Martin Brinch.

Kontakt os allerede i dag

Kontakt os her